Trivselskommisionens anbefalinger fra et garderperspektiv

I slutningen af februar 2025 offentliggjorde Trivselskommisionen deres anbefalinger til, hvordan vi som samfund kan øge trivslen blandt børn og unge. Rapporten og anbefalingerne kommer på baggrund af den øgede opmærksomhed på en såkaldt “mistrivselskrise” blandt børn og især unge. Her kan du læse nogle af de væsentligste pointer blandt anbefalingerne set fra garderkulturens perspektiv. 

For nogles vedkommende løber garderkulturen i deres blod. For andre er det en fritidsinteresse de møder i barndommen eller optager i ungdommen. Uanset hvornår man træder ind i kulturen og livet som gardist, skal man gerne opleve, at man trives. Derfor støtter Landsgardeforeningen op om Trivselskommisionens anbefalinger, som udkom i slutningen af februar. Vi deler her, de pointer, vi mener, er særligt relevante for vores fantastiske, eventyrlige og traditionsrige kultur:

ANBEFALING 1: ET NYT SPROG OM TRIVSEL

Trivsel og mistrivsel fylder meget i medierne, og trivslen blandt børn og unge måles oftere end tidligere. I mediernes fortælling lyder det ofte som om, at man enten trives eller ikke trives. Trivselskommisionen peger dog på, at der er forskellige grader af trivsel.
Udover at trivsel og mistrivsel omtales som enten/eller, bliver ord fra det sundhedsfaglige felt brugt i hverdagssproget. Det kan for eksempel være en dreng, der siger, at han er stresset, eller en ung kvinde, der siger, at hun er deprimeret. Begge uden at have en diagnose fra sundhedsfagligt personale. Det kan skabe en uhensigtsmæssig negligering af egentlige diagnoser, og det kan skabe en fortælling om, at man mistrives, fordi man har en psykisk diagnose. Dette er ikke tilfældet. Man kan godt have en diagnose og være i trivsel, ligesom man kan være i mistrivsel uden at have en diagnose.
Trivselskommissionen mener, at der er behov for at tale om trivsel på en ny og mere nuanceret måde, hvor de helt almindelige bump i livet ikke opfattes som mistrivsel. Og hvor trivsel er, når man kan håndtere de udfordringer, som man uundgåeligt møder i livet.

Dette kan I have med jer i mødet med jeres gardister. Støt dem, når livet er svært, og hjælp dem til at forstå og håndtere de bump, de møder på vejen. Husk, at “Ordet skaber, hvad det nævner”, som Grundtvig er citeret for. I kan være rollemodeller, når I som voksne taler om trivsel, mistrivsel, livsudfordringer og diagnoser.

ANBEFALING 7: VOKSNE SOM DIGITALE ROLLEMODELLER

En af flere anbefalinger under dette punkt lyder: “Fritids- og foreningslivet skal understøtte at børns debut på sociale medier udskydes”. Trivselskommisionen mener, at fritids- og foreningslivet skal værne om at være et frirum. Derfor skal voksne undgå at oprette eksempelvis Snapchat- eller Messenger-grupper for børn og unge, da det “kan føre til en tidlig debut på sociale medier og bidrage til det tilgængelighedspres, mange oplever”. Derudover peges der på, at kommunikation omkring aktiviteter i forenings- og fritidslivet ikke bør foregå gennem sociale medier.

I jeres garde kan I overveje at indføre skærmfri tidspunkter, zoner eller en helt skærmfri garde, og I kan undgå at kommunikere med jeres medlemmer via sociale medier. I stedet kan I benytte jer af udprintede sedler eller lignende.

ANBEFALING 15: FLERE BØRN OG UNGE MED ERFARING MED FRIVILLIGHED

Frivillighed er en grundsten i den danske garderkultur. Ved at engagere sig frivilligt lærer man at bidrage til de omgivelser, man er en del af, og skabe værdi for andre. Det kan fremme udviklingen af ansvarlighed, selvstændighed og troen på egne evner.
Trivselskommisionen peger på, at man eksempelvis kan forsøge sig med frivillighedspraktik, men særligt interessant er det, at de anbefaler, at det skal være nemmere at kombinere frivillighed med uddannelse. Det kunne for eksempel være, at man har blik på betydningen af frivilligt arbejde, når man vurderer fravær på uddannelserne. Det kan forhåbentligt få indflydelse på, at færre stopper i garden, når de skal starte på en uddannelse.

I kan overveje, hvordan I engagerer jeres unge medlemmer i det frivillige arbejde omkring garden. Er de med i bestyrelsen? Hjælper de frivilligt ved arrangementer? Er de med til at skabe noget for andre? Og er I tilgængelige og fleksible i jeres tilgang til frivilligheden?

ANBEFALING 16: KUNST OG KULTUR FOR FLERE BØRN OG UNGE

“Børn og unges deltagelse i kunstneriske og kulturelle aktiviteter kan bidrage positivt til deres trivsel, karakterudvikling og deres dannelse mere generelt, både når det aktivt udøves, og når det opleves som publikum”. Sådan står der under anbefalingen. Det er næppe noget nyt for jer, der er en del af garderkulturen. Men derfor er det stadig positivt, at der bliver peget så eksplicit på fordele ved at dyrke kulturen. Musikken, i vores tilfælde, kan være en god mulighed for at opleve verden på nye måder. Det er en indgangsvinkel til fordybelse, til at styrke sociale kompetencer og til følelsen af at være en del af noget større. Derudover kan engagementet i kulturen være med til at forankre børn og unge i deres historie og kulturelle ophav og understøtte deres demokratiske dannelse – noget, som Landsgardeforeningen har fokus på at understøtte.
På den baggrund peger Trivselskommisionen blandt andet på, at kommunerne skal udbyde en bred vifte af kulturtilbud, så det bliver mere tilgængeligt for børn og unge. 

Denne anbefaling stikker altså i retning af, at kommunerne bliver bedre til at bringe de lokale tilbud i spil, støtte mere op og udbrede adgangen til kulturtilbud. Det lægger op til et øget samarbejde mellem kommune og kulturforening.

ANBEFALING 24: ALLE BØRN OG UNGE BØR HAVE EN FRITIDSAKTIVITET SAMMEN MED ANDRE

At dyrke fritidsaktiviteter sammen med andre, kan være en adgangsbillet til trygge og givende fællesskaber. Fritidsaktiviteterne kan være et frirum, hvor børn og unge får mulighed for at fordybe sig og udvikle sig personligt, socialt og kognitivt. Derfor anbefaler Trivselskommisionen, at forældre sørger for, at deres børn dyrker en fritidsinteresse sammen med andre – og at de unge selv prioriterer fritidsaktiviteten.
I forlængelse heraf anbefales det, at kommunerne prioriterer oplysning og vejledning om fritidsaktiviteter, så kendskabet og interessen øges – også blandt grupper, der lige nu er underrepræsenteret i fritidsaktiviteter.

I garderkulturen er vi i forvejen gode til at skabe et frirum og dyrke fællesskaber. Med denne anbefaling i bevidstheden bør vi derfor fortsætte arbejdet med at sætte det sociale fællesskab i højsædet, både lokalt, regionalt og nationalt.

ANBEFALING 27: TRYGGE OG INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I FRITIDS- OG FORENINGSLIVET

De voksne i fritidsfællesskaber har en afgørende rolle i forhold til at understøtte, at fællesskaberne bliver givende og inkluderende. Ens fritidsaktivitet skal være et sted, man har lyst til at være, og hvor der er plads til at være sig selv. Derudover skriver Trivselskommisionen, at det er væsentligt, at børn og unge oplever, at de udvikler sig og styrker deres kompetencer. Derfor opfordres der til, at fritidsaktiviteter prioriterer at udvikle og fastholde trygge og inkluderende fællesskaber og et godt miljø med kompetente voksne. 

Mange er allerede rigtigt gode til at inkludere børn og unge uanset social baggrund, forskellige behov og livssituationer. Det skal vi fortsætte med som nationalt fællesskab. Vi skal lære af hinanden, når nogle lykkes med at skabe inkluderende fællesskaber, og vi skal samarbejde om at være en grobund for udvikling musikalsk og personligt.

---

Ovenstående er omskrevne uddrag fra Trivselskommisionens afrapportering “Et dansk svar på en vestlig udfordring” fra februar 2025 med kommentarer fra Landsgardeforeningens bestyrelse. Dyk selv ned i Trivelskommisionens rapport og anbefalinger ved at klikke her.