Stærke fællesskaber skaber gode ungdomsår

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har den 30. september 2025 udgivet deres ungeanalyse 2025; en rapport som samler op på, hvordan unge oplever dét at være ung. At få indsigt i, hvad der fylder hos unge, kan understøtte vores arbejde med at skabe en fed fritidsaktivitet for flere unge. Derfor har Landsgardeforeningen her samlet de væsentligste pointer og sat dem i forbindelse med dagligdagen i en garde.

Landsgardeforeningen har knap 1.400 medlemmer under 30 år, og i vores formål står der, at vi er en børne- og ungdomsorganisation, som skal “udvikle børn og unge til at være demokratiske, ansvarlige og selvstændige mennesker”. Vi interesserer os derfor meget for at følge med i, hvad der rører sig i ungdomslivet, så vi kan gøre garderlivet endnu federe og forhåbentligt sprede det ud til endnu flere børn og unge. 
Derfor var det uden tøven, at Mariann, som er bestyrelsesmedlem i LGF, takkede ja til invitationen om at deltage i en panelsamtale til lanceringen af DUF’s ungeanalyse 2025. 

“Jeg tror, vi kan lære meget af at være nysgerrige på, hvad der rør sig hos vores målgruppe, og det er altid inspirerende at få lov til at nørde, hvad vi gør godt, og hvad vi kan gøre bedre,” siger Mariann.

I panelsamtalen sad Mariann side om side med repræsentanter fra Venstres Ungdom, Folketinget og Københavns Kommunes Borgerrepræsentation.

“Det var vildt fedt at få lov til at repræsentere foreningslivet og ikke mindst de danske garderkorps i et lokale fyldt med fonde, politikere og andre ungdomsorganisationer!”

Mariann har dykket ned i ungeanalysen og deler her de pointer, hun mener, er særligt interessante for de danske garderkorps:

Et godt socialt liv øger trivslen

74% af de adspurgte unge i DUF’s undersøgelse svarer, at det, der betyder mest for deres trivsel, er nære relationer (kæreste og de tætteste venner). Dertil kommer at 37% af de foreningsaktive unge oplever, at fællesskabet i deres fritidsaktivitet eller frivillige arbejde er et af de tre vigtigste i deres liv. Kun venner og familie scorer højere.

Heldigvis er vi i garderverden gode til at dyrke fællesskabet, og der findes både eksempler på bedste venner og kærestepar. Alligevel er det vigtigt at være opmærksom på, hvor meget det betyder for både børn og unge, at der er plads til at dyrke de nære relationer. Især når man husker på, at ungdomslivet er omskifteligt. I undersøgelsen bruges udtrykket “relationelt kaos” om det sociale liv i ungdomsårene. Eksempelvis sker der et stort socialt skifte, når unge skifter uddannelse eller stopper i 9. klasse.
Mange korps oplever at miste medlemmer, når andre faktorer i deres liv skifter (i særdeleshed uddannelsesskift). Her er det vigtigt, at vi husker, at garderlivet er for alle aldre. Det er noget af det, som gør os særlige: Vi er et vedvarende fællesskab, hvor du kan spille side om side med de samme mennesker i 20 år, hvis det er det, du vil. Og selv hvis man er nødsaget til at flytte pga. uddannelse, kan man stadig være tilknyttet det samme store garderfællesskab. Dét skal vi blive bedre til at dyrke og synliggøre! 

Foreningsaktive unge trives mere

Foreningslivet giver et fællesskab, hvor man hører til, føler sig vigtig og bliver anerkendt. Det er et sted, hvor man kan være sig selv sammen med andre, lære, få ansvar og personlig udvikling – og ikke mindst venskaber, der varer ved. Det er ikke nyt. Men selvom det alt sammen er gode egenskaber ved foreningslivet, svarer halvdelen af de unge i undersøgelsen, at de aldrig har været foreningsaktive. Der bliver peget på en række faktorer, som kan være relevante at kende til, når vi både lokalt og på landsplan arbejder for at åbne garderkulturen op for flere:

• Det kan være en verden, man ikke kender eller ikke har tid til. Mere end hver tredje ung, som ikke har været foreningsaktiv, siger, at de simpelthen ikke har overvejet det. 
• Økonomien fungerer som en stopklods. 11% af de unge, der ikke har været aktive i en forening, svarer, at de ikke har råd.
• Usikkerhed og tvivl kan bremse. 10% af samme gruppe unge angiver, at de mangler nogen at følges med, og 7% svarer at de er bange for ikke at passe ind. Det gælder i særligt grad for LGBT+ unge.
• Endeligt er det svært at få overblik over mulighederne, og det er svært at navigere i, hvad man gerne vil, når man ikke ved, hvad ens muligheder er.

I LGF arbejder vi allerede på flere af disse ting, og det samme gælder i de lokale foreninger. Men det taler også til, at vi skal holde gang i ilden, når vi taler om at skabe synlighed, vise diversiteten i vores medlemmer, lave buddy-ordninger eller “tag en ven med i garden”-dage.

Helt konkret kommer rapporten blandt andet med disse to anbefalinger:

• Inviter personligt. Mange unge bliver først en del af foreningslivet, når nogen åbner døren for dem  – og gør det let at tage første skridt. Et direkte prik på skulderen fra en ven, lærer eller foreningsaktiv, kan være det, der gør forskellen. Vis at du ser potentialet og sig tydeligt “kom med”.
• Inviter til små skridt – ikke livslange forpligtelser. Inviter til én konkret aktivitet ad gangen, så det føles trygt at prøve det af. Små skridt gør det nemmere at sige ja, og giver plads til at finde ud af om det er noget for en.

LGF har også tidligere udarbejdet guiden “Spil Med” i samarbejde med antropolog Tine Sønderby. Her kan man finde inspiration til hvervning, modtagelse, trivsel og samarbejde med forældre. Find den her.

Unge oplever manglende indflydelse

Unge, der oplever at have indflydelse, har et bedre liv. Det står sort på hvidt i rapporten. Derfor er det vigtigt, at vi også husker at give børn og unge i vores kultur indflydelse på deres fritidsaktivitet. Det gavner ikke kun deres engagement i garden, men styrker deres livstilfredshed og trivsel. Det er en del af den dannelse, som vi tit taler om, når vi taler om, hvad garderlivet kan.

Der kan være mange forskellige barrierer for at blive hørt. At man ikke oplever at blive taget lige så alvorligt som andre generationer, eller at blive bedt om at give sin mening til kende uden at få reel indflydelse, kan f.eks. give anledning til frustrationer. For mange unge handler det ikke kun om at være til stede eller at få ordet, men derimod at der oprigtigt bliver lyttet til én, og at man ikke kun inddrages indledningsvist. Det er derfor vigtigt, at der forsøges at handles på de forslag og ønsker, der kommer, når der laves garderråd eller inviteres garderrepræsentanter ind i bestyrelsesrummet. DUF har lavet en guide til inddragelse af unge, hvor man kan søge inspiration til arbejdet. Find den her.

Skærme både giver og tager

57% af de unge i undersøgelsen ønsker at bruge mindre tid foran skærmen, og 47% oplever, at skærmene stjæler tid fra mere meningsfulde aktiviteter. Skærmene fylder også til øveaftener, -dage og -weekender, og der er mange steder snak om, hvad der er den gode mobilpolitik. I undersøgelsen såvel som i debatten på dagen for lanceringen peges der på, at et forbud nemt bliver konfliktfyldt og svært at efterleve. Mange unge udtrykker i analysen en frustration over, at der stort set altid tales dårligt om telefonen, som er en central og betydningsfuld del af deres liv.
Der opfordres i stedet til, at unge selv er med til at skabe retningslinjer, og at man taler om, hvad der er den gode kultur. Mange unge peger på, at skærmene forstyrrer i deres sociale relationer, og 72% foretrækker at mødes fysisk med deres venner. Så det er opmærksomme på udfordringen og ønsker som nævnt ovenfor at gøre noget ved det. Der understreges dog også, at de voksne er rollemodeller, og at det klinger hult, når man bliver bedt om at pakke telefonen væk af en voksen, som selv sidder med en iPad i hånden. 

Det er de pointer, som ifølge Mariann er særligt relevante for voksne og unge, der engagerer sig i garderverden. Der skal lyde en stor anbefaling til at dykke ned i flere pointer om unges liv, bekymringer og fællesskaber i Ungeanalysen 2025, som kan findes her.