LGF Ungeweekend 2024



LGF UNGEWEEKEND 2024

Kom med til Landsgardeforeningens første ungeweekend nogensinde! 

Den 3. februar samler vi unge fra garderkorps i hele Danmark til en weekend med fuldt fokus på socialt samvær og faglig fordybelse. 

OM UNGEWEEKENDEN
Formålet med ungeweekenden er at skabe et direkte talerør mellem Landsgardeforeningen og de unge ude i garderkorpsene. Det er en mulighed for at få direkte indflydelse!
Der kan deltage to repræsentanter fra hvert korps i alderen 13 til 30 år. 
Deltagerpris er 200 kr. pr. person.

Tilmeld jer via dette link:

https://forms.gle/oNaogsYetDajJfW89

Tilmeldingsfrist er onsdag d. 10. januar.

DET SKER

Dagen vil indeholde masse spændende workshops og oplæg – og så slutter vi af med fællesspisning ca. kl 18.30-19-30.

FAGLIGE MODULER

Lørdagen er delt ind i tre faglige moduler, der hver varer 2 timer. I hvert modul har du tre valgmuligheder for, hvad du synes kunne være spændende at arbejde med og lære noget om. Du kan vælge imellem kompetenceudvikling, fokus på at være ung i LGF eller få indflydelse på LGF-arrangementer. 

Når du tilmelder dig, skal du vælge hvilke workshops, du vil deltage i. Vi forbeholder os retten til at aflyse workshops, hvis der ikke er nok tilmeldte. I tilfælde af, at din ønskede workshop bliver aflyst, får du det selvfølgelig at vide!

De workshops, du kan vælge i mellem, er:
FAGMODUL 1 (formiddag):
• Kompetenceudvikling: Oplæg ved ledelsesforsker Karsten Mellon om ledelse
• De unges LGF: Workshop om ungeinddragelse
• LGF-arrangementer: Input til DM 2024 Hangout

FAGMODUL 2 (efter frokost):
• Kompetenceudvikling: Workshop om kommende frivilliglederuddannelse
• De unges LGF: Workshop om rekruttering
• LGF-arrangementer: DM 2026 konkurrencer

FAGMODUL 3 (sen eftermiddag):
• Kompetenceudvikling: Brug din stemme i garden (workshop)
• De unges LGF: Hvordan gør I? – Erfaringsudveksling
• LGF-arrangementer: Brainstorm over ny (garder)festival

PRAKTISK INFORMATION

  • Ungelandsmødet foregår på Tarup Skole, Tarupgårdsvej 1, 5210 Odense M. Bus nr. 95 kører fra Odense Banegård og stopper 5 minutters gang fra skolen.
  • Der vil være mulighed for overnatning, enten fra fre-lør, lør-søn eller fre-søn. Ankomst fredag er i så fald fra 17.30-22.00. Der er ingen forplejning fredag, så medbring en madpakke 🙂 
  • Øvrig praktisk information (pakkeliste, tidsplan etc.) vil blive sendt ud i deltagerbrev umiddelbart efter tilmeldingsfristen.
  • Hvis du har nogle spørgsmål, kan du tage fat i Mariann Burup fra LGFs bestyrelse på mb@lgf.dk eller Mette Dahl Trudslev på mt@lgf.dk
  • Deltagerpris pr. person er 200 kr. Faktura sendes til garden efter tilmelding.
  • Tilmeldingsfrist er onsdag d. 10. januar