Aarhus Pigegarde blev stiftet af musiker Carl Tschentscher i 1955. I 2007 – efter 52 år som pigegarde – skiftede vi navn til Aarhus Garden og har siden også haft drenge med i fællesskabet.
Der følger mange gode oplevelser, et fantastisk fællesskab og dygtiggørelse som musiker med et medlemskab af Aarhus Garden. Hos os bliver du god til at spille musik sammen med andre, får nye venner og kommer med ud at optræde i vores uniform (som er en kopi af Den Kongelige Livgardes uniform). Vi lægger vægt på, at alle føler sig set og oplever en udvikling både menneskeligt og musikalsk som medlem af Aarhus Garden.
Vi øver og holder til i vores egne lokaler i FJORDSGADE FORENING- OG FRITIDSHUS (under Aarhus Kommune) i centrum af Aarhus.
Vi spiller til ca. 15 arrangementer om året – som spænder fra private fester over firmaarrangementer til juleparaden gennem Aarhus.
KONTAKT: