Repræsentantskabsmøde 2019

Repræsentantskabsmøde 2019
Landsgardeforeningen ser frem til at byde de 34 tilmeldte korps velkommen til repræsentantskabsmødet 2019, hvor vi bliver næsten 120 mennesker.
– Vedtægter
– Kandidatseddel

Til repræsentantskabsmødet er der valg til bestyrelsen, intern revisor og medlemmer til 3 udvalg. Kandidatseddel kan fremsendes udfyldt og underskrevet på info@lgf.dk eller afleveres til Repræsentantskabsmødets dirigent, senest lørdag d. 16. marts kl. 13:00. 
Vi håber meget i vil hive fat i jeres unge mennesker og opfordre dem til at stille op til et udvalg. Her kan de få relevant erfaring, socialt samvær og fede oplevelser!

DEMOKRATI NU DK
I foråret 2018 gennemførte AKKS – Amatørernes Kunst & Kultur samråd en række samtaler med sine medlemsorganisationer, der tog temperaturen på amatørmusikken, dens styrker, svagheder, muligheder og udfordringer lige her og nu. Et af de gennemgående temaer i samtalerne var, at man ikke kan tiltrække de unge til det ledende arbejde i bestyrelserne.
Det er derfor i dag primært Tordenskjolds ”gråhårede” soldater, der tegner amatørmusikkens frivillige organisationer ledelsesmæssigt. Det kan måske bremse noget af udviklingen af amatørkulturen, så derfor vil AKKS nu gøre noget for at få de unge involveret. 
LGF er med i dette projekt og som en del af den proces kan tre korte spørgsmål hjælpe i opstarten af projektet, og vi håber meget, at i vil gå ind og besvare – helt anonymt. Svar her.