Unges mulighed for indflydelse

Unge //

Unges muligheder for involvering kan ofte være en væsentlig faktor ved fastholdelsen af medlemmerne i en fritidsaktivitet.

En af de personer, som har stor indsigt i både kulturliv og ungdomsorganisationer er Susan Fazakerley, der er sekretariatsleder hos Amatørenes Kunst og Kultur Samråd. LGF har stillet hende fem skarpe spørgsmål om emnet.

1. Hvordan oplever du unges involvering i dag sammenlignet med tidligere?
Jeg oplever den faktisk som stigende. Både hvad angår det at være kunstnerisk aktiv og f.eks. spille musik eller teater, men også omkring at være engageret i at planlægge og afvikle rammerne omkring den kunstneriske aktivitet. Jeg tror det skyldes, at unge i dag lever i en performancekultur, hvor det har høj status at kunne noget kunstnerisk og lige så høj status at status at være kulturentreprenør og projektmager. Altså at være den, der får de kunstneriske projekter/events/arrangementer til at ske.

2. Oplever du, at en øget involvering kan fastholde unge længere i en fritidsaktivitet?
Både ja og nej. Jeg tror man må acceptere at mange unge har brug for at prøve sig selv af i mange sammenhænge og derfor ikke bliver hængende i en fritidsaktivitet eller i en forening, selvom de har haft gode oplevelser der. Med mindre selvfølgelig foreningen/gruppen/orkestret er lydhøre over for de unge og formår at gøre det interessant for dem, at blive ved med at være medlem i lige præcis deres forening/gruppe/orkester. Det handler om at give ansvar og være åben over for de unges ønsker – og accepterer at tingene ikke skal være som de plejer.

3. Oplever du, at der er væsentlige forskelle i, hvilke unge der kan få en øget involvering?
Nej egentlig ikke, men selvfølgelig er der en særlig udfordring med de grupper af unge, der ikke kommer fra et ”hjem med klaver” når det gælder kunstneriske aktiviteter eller som kommer fra svære sociale kår. Men netop derfor har vi jo alle sammen en særlig forpligtelse over for de grupper og må række armene ud mod dem og ikke være os selv nok. Kunstneriske aktiviteter kan betyde rigtig meget for dem fordi man både møder et positivt socialt fællesskab og får mulighed for at udtrykke sig på en anden måde end i f.eks. skolen eller hjemmet.

4. Oplever du, at der er forskel på hvilke typer foreninger, der har øget deres involvering af unge?
Ja helt klart. Nogen foreninger, især selvfølgelig ungdomsforeningerne, har virkelig taget det på sig at ville de unge og gå ind i deres verden og f.eks. formidle via de sociale medier og facilitere de unge og give dem ansvar. Mens andre har givet op og koncentrerer sig om at rekrutterer medlemmer blandt den aldersgruppe de selv er i. Og det er vel sådan set fint nok. Jeg tror det vigtigste er at man som forening/gruppe/orkester gør sig selv klart hvad det er man vil og at tingene ikke kommer af sig selv, men kræver en indsats lige meget om man vil nå unge eller gamle. Der er ikke nogen lave hække i vores verden.

5. Oplever du, at der er forskel på organisationsformen for at unge kan få øget involvering?
Absolut den traditionelle organisationsform i foreninger med vedtægter, formandsvalg og lange bestyrelsesmøder er bare ikke velegnet til at engagere de unge. Men man kan sagtens aktivere dem i bestyrelsesarbejdet, som tovholdere på projekter eller arrangementer, der skal føres ud i livet. Ikke for meget snak når det gælder unge men handling frem for alt.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *